Skive

Ulven kommer, eller er den allerede kommet, læser man som stor overskrift i Skive Folkeblad den 19.2.2010.

MF Chr. H. Hansen finder det interessant og hilser gerne ulven tilbage, og han vil oven i købet være behjælpelig med en hun, hvis der er tale om en stakkels ensom han.

Det er utroligt, at man i et oplyst land kan tale så lemfældigt om et farligt rovdyr, der intet skåner, hvis det er sultent.

En svensk sygeplejerske, som jeg for nogle år siden arbejdede sammen med i Wärmland, fortalte om sin mormor. Pludselig hører hun sin lille tre-årige datter skrige ude på gårdspladsen, hvor barnet legede. Gennem vinduet ser hun en ulv slæbe af sted med pigen. Hun slap straks sit spædbarn, som hun var ved at bade, og løb efter ulven, så længe hun orkede; men hun havde ingen chance for at indhente det stærke dyr. Da hun omsider rystet og udmattet kom tilbage, var spædbarnet druknet. Det sidste var selvfølgelig ikke ulvens skyld. Men hvilken panik griber ikke en mor i den situation.

Den familie, som har oplevet sligt, finder ikke ulvens tilstedeværelse interessant.

Politikerne er rede til at forbyde kamphunde. Hvorfor så frede ulven?.

Rovdyr, der kunne affolke hele egne, omtales i vor Bibel både i Mosebøgerne og hos profeterne som én af de mulige midler, Gud truede med som straf for folkets synder.

Vi har ikke haft ulve i Danmark i næsten 200 år. Derfor bør vi ydmygt takke Gud.

Jørgen D. Grønbæk

Holstebrovej 65

7800 Skive