Tirsdag d. 29-05-2012 kl. 11:32
22 grader til en løbetur kan være lige i overkanten. Men når en del af ruten går i frisk brise langs vandet, og yderligere en del i skyggen i skoven, så er der tale om noget nær ideelle forhold.
Og det var præcis, hvad deltagerne i Glyngøreløbet blev budt på mandag eftermiddag. Fuldstændig optimalt - og i det lys havde arrangørerne også sat næsen op efter en tangering eller endnu mere af de 300 løbere, som deltog i løbets første udgave i 2010.
Men det blev kun til et fremmøde på 174. Og det var tilmed en slat færre, end der deltog sidste år, hvor løbet var plaget af storm.
- Vi har snakket om, at det nok er det realistiske niveau med de mange løb, der er rundt omkring. 200 til Glyngøreløbet er nok det, der skal være, mener Knud V. Hansen fra arrangørgruppen. |
|
|