Svømmer har meldt sig
Fredag d. 01-06-2012 kl. 19:47
En sen svømmetur torsdag aften satte det helt store eftersøgningsapparat med politi, redningshelikopter og et stort antal både igang, da man frygtede, at en person var druknet i Skive Fjord ud for festivalpladsen på Strandtangen.

Fredag eftermiddag kunne alle ånde lettet op, da en ung mand fra Skive henvendte sig til politiet og fortalte, at han havde været ude at svømme på det pågældende tidspunkt, og at han for øvrigt også passede på signalementet.

- Den pågældende unge mand havde formentlig hørt i radioen eller læst i avisen, at det kunne være ham, som havde været årsag til eftersøgningen, og at han derfor henvendte sig til politiet, fortæller vagtchef Knud Lauridsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Han har forklaret til politiet, at han svømmede ca. 100 meter ud i fjorden fra det sted, hvor flere har observeret ham, og at han kom ind igen kort efter, hvilket også senere er blevet bekræftet af flere vidner, siger vagtchefen.

Desværre havde de piger, som torsdag aften anmeldte sagen, ikke set den unge svømmer komme ind igen, og det udløste den store redningsaktion.

- Vi går ud fra, at det er den samme mand som blev efterlyst, der nu har henvendt sig til politiet og vi betragter nu sagen som afsluttet, siger vagtchef Knud Lauridsen.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk