Hjælpetrio til festival
Fredag d. 01-06-2012 kl. 20:17
Turens første opgave lader ikke vente længe på sig. På en skråning lidt inde i Krabbesholm Skov ligger en ung mand, som tilsyneladende er gået kold. Da han ikke er kommet til sig selv 20 minutter senere, tilkalder de samaritterne og bliver hos ham, indtil han får hjælp.

Natteravnene er for 10. år i træk med til Skive Festival. De karakteristiske gule jakker lyser op, mens de tre ravne, der udgør en patrulje, kommer gående side ved side. Og de er et populært indslag i gadebilledet. Mange unge siger hej eller henvender sig med en frisk bemærkning eller for at tigge et kondom eller et bolsje. Og venligheden bliver gengældt. De gulklædte udstråler velvilje og godt humør.

Skive Festival er en stor opgave, og de lokale natteravne har i den anledning fået forstærkning fra Thisted og Viborg. Skive Folkeblad fik lov at følge med en trio, bestående af Connie Larsen fra Natteravnene i Skive og Charlotte Hjortsberg og Rene Grønberg fra naboerne i Viborg.

- Vi holder øje med, at ingen ligger og har det dårligt, og vi tilkalder hjælp, hvis det er nødvendigt. Og ellers hygger og snakker vi med de unge. 99,9 procent er søde, unge mennesker. Før jeg begyndte som natteravn kunne jeg godt have mine fordomme på grund af de ting, jeg hørte. Men når man kommer ud blandt dem, er de fantastisk søde, siger Connie Larsen, som har været aktiv i Natteravnene i to et halvt år.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk