Sen shopping i Skive
Fredag d. 01-06-2012 kl. 11:42
Skibonitterne får nu bedre mulighed for at handle i midtbyens butikker efter arbejde.

Byens aktivitetsudvalg har netop besluttet, at de vejledende åbningstider fra oktober ændres, så butikkerne fremover generelt er åbne mellem klokken 10 og 17.30 mandag til fredag.

- Vi vil gerne give kunderne bedre mulighed for at nå deres indkøb på hverdage og sende et signal om, at vi er til for deres skyld, fortæller Martin Østergaard, som ud over at drive Østergaard Ure og Guld i Nørregade også er næstformand i handelsstandsforeningen og medlem af aktivitetsudvalget.

En nylig afstemning blandt byens butikker endte med et flertal for de ændrede åbningstider. Til gengæld var resultatet tydeligt, da Folkebladet for nylig spurgte kunderne om emnet i en afstemning på avisens hjemmeside. Her endte resultatet med 76 procent stemmer for senere åbningstider og knap 20 procent for de nuværende åbningstider.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk