Fredag d. 01-06-2012 kl. 10:40
Med sejren i Roskilde i søndags tog Skive IK det formentlig afgørende skridt i retning af at blive i fodboldens 1. division.
Formelt skal der stadig en sejr mere til, før træner Michael Hansen og hans stab og spillere kan ånde lettet op os se fremad mod en ny sæson, som bliver både længere og meget hårdere. Men når den er kommet lørdag i Næstved - eller en af konkurrenterne i bundstriden har dummet sig og sat point til - ligger en sæson med hele 33 kampe plus pokalopgør og venter på SIK’erne.
19 turneringskamp i efteråret og måske op til fire pokalkampe er, hvad holdet har i horisonten.
Men Michael Hansen forsøger at se længere ud i fremtiden end det. For én ting er at få en så stærk og bred trup, at der er skuldre nok til at løfte læsset - noget helt andet er at skabe et fundament for fremtiden; at løfte SIK endnu mere op i dansk fodbolds elite.
- Hvis vi skal spille i 1. division om tre år, kræver det en lang, sej planlægning. Og spørgsmålet er, om vi tør gå efter det fuldblods - om vi tør investere i ting, som ikke umiddelbart har et synligt afkast? lyder det fra SIK-træneren.
Michael Hansens ønskeliste til forbedringer er lang. |