SIK reddet trods pointtab
Lørdag d. 02-06-2012 kl. 16:55
At undgå nedrykning er og bliver Skive IK’s mission i livet. Og den blev fuldført lørdag eftermiddag på Næstved Stadion, hvor en rodet, ustruktureret og temmelig kedelig forestilling endte 2-2.

Dermed behøvede SIK hjælp fra andre og fik den, da Vejle-Kolding samtidig spillede 2-2 mod Roskilde.

Morten Beck Andersen headede SIK foran efter små fem minutter, hjemmeholdet udnyttede et halvsovende forsvar til at udligne efter hjørnespark, og kort inde i 2. halvleg var Søren Jensen så flink at rette Mathias Olesens indlæg af, så det gik ind over Næstveds keeper. Og så udlignede Karsten Jensen efter en gang klumpspil med godt 10 minutter tilbage.

I de døende sekunder var keeper Jonas Jensen stærk med et par flotte indgreb, som samtidig var med til at sende Næstved ned i 2. division.

Ayinde Lawal udgik skadet, Mikkel Jespersen fik gult kort og brokkede sig to sekunder efter til en fordobling og er dermed ude af kampen mod Randers på søndag.

MERE OM KAMPEN I MANDAGENS SPORTSTILLÆG
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
Sport øvrigt:

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk