Søndag d. 10-06-2012 kl. 15:51
Der var på det nærmeste tale om en sensation på størrelse med Danmarks EM-sejr over Holland, da Skive IK søndag eftermiddag afviklede sæsonens sidste kamp, ude mod det kommede Superligahold fra Randers FC.
SIK vandt nemlig hele 3-0 og fik samtlige tilskuere til at tvivle på, om randrusianerne har noget at skulle op i den bedste række efter. Trods et markant overtag og et utal af muligheder kunne værterne nemlig ikke få bolden forbi en velspillede SIK-defensiv og keeper Jonas Baden Jensen. Og så endte det hele med tre SIK-træffere allerede inden pausen - først ved Morten Beck Andersen, så via et selvmål, og endelig af Jesper Thor Larsen.
Med sejren slutter SIK som nummer 8 i 1. division. FC Roskilde rykker ud - sammen med Næstved og Blokhus. |