Promillen var en stor overraskelse
Onsdag d. 13-06-2012 kl. 07:42
En 54-årig kvinde fra Skive blev meget overrasket over den alkoholpromille, hun fik målt efter en køretur i sin hjemby lørdag den 28. januar. 2,67 promille af hendes blod var alkohol viste det sig i blodprøven, der blev udtaget efter køreturen, der fandt sted klokken 13.30.

Kvindens overraskelse kom frem, da hendes sag blev afgjort i byretten i Viborg, hvor hun erkendte sig skyldig i spirituskørsel. Hun forklarede, at hun havde været til fest og drukket alkohol i perioden fra fredag klokken 18 til lørdag morgen klokken 4. Hun oplyste, at det har vist sig, at hun har en meget lav forbrænding.

Dommeren fastsatte straffen til 20 dages betinget fængsel med vilkår om 30 timers samfundstjeneste. Kørslen kostede også den 54-årige en frakendelse af kørekortet og en bøde på 13.000 kroner.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk