Onsdag d. 13-06-2012 kl. 12:33
Det var en stolt Stoholm-direktør, Jan Thorup, som tirsdag kunne melde ud, at klubben endnu et år frem har fløjt-talent og kontraspiller Frederik Jensen i den lokale 1. divisionstrup.
19-årige Jensen blomstrede så meget i den overståede sæson, at der har været ligainteresse for den unge spiller, men han har valgt at blive mindst et år mere i Stoholm - til glæde for ikke direktøren.
- Det er en rigtig fin aftale at have i hus. Frederik tog et kæmpespring fremad i sidste sæson, og vi har al mulig grund til at tro, at han kan fortsætte den udvikling. Det er skønt at tilknytte spændende folk udefra til truppen, men det er i høj grad også dejligt, at der fortsat er lokale drenge, der vil være med, og der er Frederik jo i højeste grad en af vore egne, siger Jan Thorup - og henviser til, at spilleren er søn af den mangeårige Stoholm-målmand og -leder Finn Jensen. |