Skive

Vi har lige fejret pinse, Kirkens fødselsdag. Lige siden den første pinse, har kirkens døre stået vidt åben for alle mennesker ud over hele jorden: rige, som fattige, kvinder og mænd, uanset tro eller seksuel orientering. Sådan skal det være. Der skal lyde et stort velkommen.

Overskrifterne har været store: Kirkefunktionærer, organister, vil ikke medvirke ved homovielser. Avisen har åbenbart fået fat i høringssvarene fra februar til kirke-og ligestillingsminister Manu Sareen. Høringssvar, som alle havde ret til at indgive. Siden er det så ganske rigtigt slået fast: kirkefunktionærer kan ikke nægte deres medvirken ved sådanne vielser. Det er en lov, der er trukket ned over hovedet på os. Folketinget har blandet sig i kirkens indre anliggender.

Jeg har hverken ret eller lyst til at fordømme nogen. Stillet over for Gud er vi alle lige, har alle brug for både tilgivelse og velsignelse. En velsignelse, som ingen kan kræve. Hvad er det så for en velsignelse, som Kirken har lyst over ægtefolk til alle tider: Velsignelsen er hentet ud af skabelsesberetningen: Gud skabte mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden og underlæg jer den«. Det er ikke primært den følelsesmæssige kærlighed, der velsignes, men mandens og kvindens indbyrdes forhold som Guds medarbejdere i skabelsesprocessen: Menneskehedens videreførelse. Gud giver dem i tilgift dette fantastiske: at de kan elske hinanden.

Guds gode vilje med skaberværket og løfterne lægges ned i velsignelsen. At mand og kvinde føjes sammen i ægteskab med forplantning for øje er tilmed »naturens orden«, som Grundtvig udtrykker det. Naturen er ikke kønsneutral. I al anden sammenhæng ønsker vi at leve efter naturens orden og at genskabe naturen for dens overlevelses skyld.

Om det nye ritual, som 8 ud af landets 10 biskopper har udfærdiget, udtalte biskop Elisabeth Dons Christensen, Ribe, i radioen sidste weekend: at man jo er nødt til at tage skabelsesberetningen ud af det nye ritual! - Så er der alvorlig grund til bekymring: Hvis man i folkekirken er nødt til mere og mere at hugge en hæl og klippe en tå for at tilpasse ritualer og forkyndelse til tidsånden, ender man med at udhule evangeliet. Folkekirkens fundament vakler. Et gammelt ord siger: »Den, der gifter sig med tidsånden, bliver tidligt enke«.

For 20 år siden var lovens vedtagelse ikke mulig. Kirkens forkyndelse, der i årtusinder har været konsensus om, er pludselig kommet under pres.

Udviklingen hjælpes på vej, fx af »Sex og Samfund«, der opfordrer skoleeleverne overveje deres seksuelle orientering. For alt er jo »lige godt«. Vi tror, vi har vundet indsigt »gnosis«.

Kærlighed, anerkendelse og ligestilling skal der altid kæmpes for. Men disse begreber er blevet mantraer, der tilslører vore øjne, så vi i stil med de underdanige kejserlige embedsmænd i eventyret tror vi kan se noget, som ikke er:

Vi ser ikke længere Guds gode vilje klart. I det gamle Rom var homoseksualitet både moderne og offentligt anerkendt.

Overfor det, der dengang var »moderne« var den kristne kirke en modkultur. Det er den stadig i et postkristent samfund.

Jeg ønsker at være en lovlydig kirkefunktionær. Men som en del af den gudstjenestefejrende menighed ønsker jeg først og fremmest at være Herrens tro tjener.

Elisabeth Wagner Olsen

Organist ved Fur Kirke

Fur Kirkevej 6

7884 Fur