Bred eller rød reform
Tirsdag d. 19-06-2012 kl. 11:17
Det står efterhånden klart for de fleste, at reformer, lavere skat på lønindtægt og ro på de offentlige udgifter er den eneste vej til at sikre Danmark en bedre konkurrenceevne – og dermed beskæftigelse på længere sigt. Specielt i kølvandet på de øgede skatter og afgifter på 6 mia. kr. om året, som regeringen har gennemtrumfet sammen med Enhedslisten.

Derfor er det trist, at regeringen ikke har taget positivt imod Venstres seriøse og fuldt finansierede udspil til en hurtigtvirkende skattereform, der kan gennemføres over de næste tre år til gavn for borgere og virksomheder.

Jeg er ikke i tvivl om, at De Radikale gerne ser en skattereform med Venstre. Desværre står det nu klart, at S og SF på grund af indre splid og uro ikke magter at levere en bred aftale hen over midten. De vil hellere lege med de højrøde venner i Enhedslisten. Jeg vil dog bevare et spinkelt håb om, at regeringen i løbet af denne uge besinder sig og inviterer til realitetsforhandlinger om Venstres seriøse skatteudspil.

Kristian Pihl Lorentzen

Hermelinvej 4, Ans

Folketingsmedlem

for Venstre
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk