Nej til A-affald
Tirsdag d. 19-06-2012 kl. 11:15
Torsdag d. 14. juni deltog jeg i det velbesøgte møde på Skive seminarium vedr. en evt. placering af A-affald i Skive kommune. Det var et godt veltilrettelagt og informativt møde arrangeret af flere aktive borgerforeninger i Skive Kommune.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi fra den socialdemokratiske byrådsgruppe bakker op om dette gode initiativ, som vil blive en meget vigtig brik i kampen for at undgå at få placeret et depot til atomaffald i Skive Kommune. Jeg vil også godt love Skives borgere, at den socialdemokratiske gruppe vil gøre alt, hvad der står i dens magt for at oplyse og informere vores folk på Christiansborg om, at vi ikke ønsker affaldet, og få dem og forhåbentlig de andre partier til at indse, at en placering af et affaldsdepot i Skive kommune ikke er en løsning, som hverken vi eller de kommende generationer vil være tjent med. En sådan løsning vil nemlig være kortsigtet og uigennemtænkt, og der findes helt klart andre og bedre løsninger, som man på Christiansborg må tage ansvaret for at få gennemført.

Vi har allerede haft kontakt til 2 af vores lokale socialdemokratiske folketingsmedlemmer, Annette Lind og Karin Gårdsted, som vil støtte os i kampen mod affaldsdepotet.

Med venlig hilsen

Byrådsmedlem

Niels Ole D. Nielsen (S)

Kastanievænget 66

7800 Skive

Næstformand for

Skive Kommunes

Sundhedsudvalg
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk