Tirsdag d. 19-06-2012 kl. 14:05
En bus og en personbil er tirsdag eftermiddag kørt frontalt sammen nær Lyby Strand. Ulykken er sket på Lyby Strandvej. Det er endnu uvist, om der er tilskadekomne efter ulykken.
Vagthavende hos Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at man endnu ikke har fået en tilbagemelding fra den politipatrulje, der blev sendt til stedet, og at man derfor centralt ikke ved nærmere om ulykkens omfang.
Ifølge øjevidner blev der blandt andet sendt lægeambulance til stedet efter ulykken.
Skive Folkeblad følger sagen. |