Tirsdag d. 19-06-2012 kl. 09:19
Grillbaren TimeOut på Sdr. Boulevard er lukket på ubestemt tid. Det oplyser Tulip, som står bag det franchise-baserede koncept.
- Den hidtidige ejer er stoppet af personlige årsager, så nu er vi på udkig efter en ny ejer, som vil drive stedet videre, fortæller Tulips kommunikationschef Rune Jungberg Pedersen.
TimeOut grillbaren foran Lidl åbnede i juni sidste år og har ifølge kommunikationschefen været en veldrevet og god grillbar fra begyndelsen. Derfor er forventningen da også, at det blot er et spørgsmål om tid, før den kan åbne med en ny ejer bag disken. |