Viktor Axelsen besejrer topseedet japaner
Onsdag d. 20-06-2012 kl. 14:43
Badmintonspilleren Viktor Axelsen fik en god sejr, da han besejrede topseedede Sho Sasaki ved Singapore Open.
18-årige Viktor Axelsen fik en af karrierens gode sejre, da han onsdag spillede sig videre fra første runde ved Super Series-turneringen Singapore Open.

Den useedede dansker besejrede den topseedede japaner, Sho Sasaki, der er nummer seks på verdensranglisten.

Viktor Axelsen, som er nummer 22 i verden, vandt efter tre sæt med cifrene 21-10, 15-21, 21-12.

To danske herredoubler er videre, eftersom Jonas Rasmussen/Mads Conrad-Petersen og Christian Skovgaard/Mads Pieler Kolding spillede sig videre fra første runde.

I mixeddouble røg Mads Pieler Kolding ud sammen med makkeren, Julie Houmann.

Ingen af de danske OL-spillere er med i turneringen i Singapore.

/ritzau/

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk