Afgørelsens time for lokal landmand
Lørdag d. 23-06-2012 kl. 05:24
Tre års rettergang tager sin endelige afslutning, når Landsretten i Viborg torsdag i næste uge afsiger dom over landmand Bjarne Krog Sørensen fra Krejbjerg.

Landmanden er ved Retten i Viborg kendt skyldig i flere overtrædelser af naturbeskyttelsesloven på eget strandengareal i Rødding. Det gælder ulovlig gravning af grøfter for at lede vandet væk, sandopfyldning af strandsøer og fjernelse af op mod 50 store sten fra engområdet.

Bjarne Krog Sørensen ankede afgørelsen til Landsretten, hvor de afsluttende procedurer fra anklageren, politifuldmægtig Annette Møller-Sørensen og forsvarsadvokat Ole Laursen, afslørede, at der er himmelvid forskel på, hvordan parterne opfatter sagen.

Anklageren taler om grove overtrædelser, der er foretaget udelukkende med økonomisk vinding for øje, mens forsvareren mener, at der er tale om petitesser og bagateller, som Bjarne Krog Sørensen umuligt kan straffes for.

Forsvarsadvokaten beder derfor om pure frifindelse, mens anklageren ønsker en stadfæstelse af dommen fra byretten, hvor den lokale landmand blev idømt en bøde på 25.000 kroner samt tvangsbøder på 2.000 kroner om ugen, indtil ændringerne i strandengarealet er retableret, som det hedder i byrettens afgørelse.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk