Alder ingen hindring
Søndag d. 24-06-2012 kl. 16:00
- Du kan tro, den er god.

- Den er god for lænden.

Elna Nautrup sidder i én af træningsmaskinerne i Spøttrup Kulturhals fitnesscenter og bruger sine fødder til at presse en plade væk fra sig.

Træningen hjælper den 84-årige til at holde sig i form og holde problemer med en slidt ryg i ave. For tre år siden fik hun en ny hofte, efter operationen er det blevet ekstra vigtigt at træne.

Sidste år begyndte Elna Nautrup at komme i centeret, og så vidt muligt træner hun to gange om ugen. Hun følger et nøje planlagt program, som instruktør Else Dürr har udarbejdet til netop hende.

Det er ikke en besværet gammel dame, der svinger benene op og sætter sig til rette i maskinen. Hun skal gennem de fleste af maskinerne i løbet af den time, der trænes.

Mens Elna Nautrup styrker sin ryg og lænd, sidder hendes fem år yngre veninde, Nora Laursen, overfor. Hun er i gang med at træne sine arme.

Sammen har de taget turen fra Lem til Rødding. Nora Laursen kører, Elna Nautrup er passager.

- Det var Elna, der snakkede mig til, at jeg skulle prøve, fortæller Nora Laursen.

Hun lider af astma og har brug for at træne sine lunger, men også musklerne skal styrkes, og hun smiler spøgefuldt, mens hun styrker armmusklerne. Der kommer en munter bemærkning om, hvordan musklerne i hendes overarme er blevet mere synlige.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk