Skiltning i Glyngøre
Mandag d. 25-06-2012 kl. 12:57
Jeg er født i Glyngøre, men har boet mange år i Århus. I dag bor min hustru og jeg på Mols. For 3 år siden købte vi et sommerhus i Kybehuse, som vi holder meget af.

Her først på sommeren havde vi tilrejsende gæster. Én af gæsterne og jeg kørte en tur til Glyngøre bl.a. for at handle ind. Jeg sagde til min gæst, at nu skulle han se mit fødehjem, som ligger helt ud til strandkanten (Bredgade 20A).

Vi gik ned til huset ad den offentlige vej, som bar tydeligt præg af , at den ikke mere skulle se ud som en offentlig vej, idet den længst nede var beplantet med hyben og en bænk muret ud på vejen. Vi fik huset at se nede fra vandsiden.

Da vi var på vej op mod Bredgade, kom en mand ud fra det gamle bageri (Bredgade 20) og spurgte lidt bøst: »Hvad vil I her?«

Jeg svarede, at det var mit barndomshjem. Så faldt han lidt til ro. Så sagde jeg videre: »Jeg kan se, at I har bygget godt ud over vejen«. Hvorpå manden forsvandt.

Jeg tænkte, at havde det været fremmede turister, der havde fået den velkomst, så var de blevet skræmt væk, og havde fået en rigtig dårlig oplevelse i Glyngøre.

Så mit ærinde med dette læserbrev er, at bede Skive Kommune om at sætte skilt op ved fortovet mellem Bredgade 20 og 22, hvor der står TIL STRANDEN og ligeså ved modsatte ende, hvor der står til TIL GADEN.

Det samme bør man også gøre mellem Strandvej 14 og 16, som også er offentlig vej til stranden, men også her skal der ryddes for hybenbuske.

Jeg er sikker på, at det vil glæde byens borgere, og det vil også være en ekstra service for de turister, som kommer til Glyngøre.

Med tak for optagelsen

og pøj pøj til Glyngøre!

Venlig hilsen

Kaj Bro Larsen

Lyngevej 55

8420 Knebel
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk