Festival: - Situationen er meget alvorlig
Mandag d. 25-06-2012 kl. 13:32
Henrik Kirketerp-Møller, Skive, der er formand for Skive Festival Klub, der står bag den årlige musikfest på Strandtangen i Skive, håber på tålmodighed hos festivalens leverandører og kreditorer.

- Vi ved godt, at går nogle - ja, måske bare en enkelt - til domstolene med deres tilgodehavende, kan vi ende med en konkursbegæring. Og derfor må jeg understrege, at jo mere tid og arbejdsro, vi kan få, jo bedre er chancen for en god og varig løsning. Vi vil gerne svare enhver sit, og derfor må vi anstændigvis allerede nu melde ud, siger Henrik Kirketerp-Møller.

Det helt store problem for Skive Festival 2012 har været, at der i maj kun blev solgt 300 billetter.

- Det er ca. 1500 mindre end vi har solgt i de foregående fire år, og sammen med en formindsket omsætning på festivalpladsen samt koldt og blæsende vejr, kan vi allerede nu se, at det er rigtig svært at nå i land, siger formanden.

Han understreger, at festivalens budgetter er blevet fulgt til punkt og prikke, og at arrangementet blev rost fra myndighedernes - og de 17.000 gæsters - side.

- Situationen er meget alvorlig. Det vil jeg gerne understrege, selv om vi også er meget optimistiske. Og det har vi god grund til at være. Det er derfor, vi må bede vores leverandører og kreditorer holde sommerferie og vente på en afklaring fra os. Vi vil arbejde hårdt hen over sommeren, siger Henrik Kirketerp-Møller.

Læs også Skive Festival kan ikke betale sine regninger
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk