Mere mobilmast
Onsdag d. 27-06-2012 kl. 11:26
Som svar på Allan Clifford Christensens korte replik 26. juni 2012, så er vi nok ikke helt enige i hvem der er den forurettede part i denne sag.

Viborg Kommune valgte, med kun en dags varsel, at afholde et borgermøde i idrætsforeningens klubhus, altså hos den ene part i sagen.

Derfor var idrætsforeningen selvfølgelig langt tidligere end øvrigheden oplyst om mødets afholdelse og var deraf godt repræsenteret.

Dog hovedsageligt med folk, som ikke var fra Kjeldbjerg.

Efter endt møde udtalte Claus Clausen til Skive Folkeblad, at han støttede den positive holdning for en mast på idrætsforeningens grund, som ikke overraskende kom frem på mødet.

Referatet fra borgerforeningens tidligere møde, hvor dobbelt så mange borgere fra byen var mødt op og stemningen meget entydig var for en udskiftning af masten på Kjeldbjergvej 19A, altså ved maskinstationen i byens erhvervsområde, betød åbenbart ikke længere noget.

Inger Jacobsen har efter afgørelsen udtalt direkte til Skive Folkeblad »at beslutningen er truffet fordi det vil give lejeindtægter til KUIF«. Tidligere har hun udtalt samme holdning vedr. en lejeindtægt til idrætsforeningen, »Fordi det kan forhåbentligt blive til gavn og glæde for hele byen«.

Forvaltningen skriver ordret i 3. indstilling til udvalget: »Eventuelle hensyn til grundejerens økonomiske fordele ved at udleje et areal til en mast kan ikke indgå som en del af en begrundelse for en planlovsafgørelse«

Så for det første må politikkerne ikke favorisere en grundejer frem for en anden, hvilket helt åbenlyst er sket i denne sag.

For det andet kommer det ikke byen til gode.

Idrætsforeningen har ingen aktiviteter for byens børn og unge, kun et senior fodboldhold, som hovedsageligt er bemandet med folk fra andre byer.

Formanden er dog lokal og det er altså ham, som Allan Clifford Christensen nu - efter at sagen har kørt i 6 måneder - er kommet i tanke om, at han kender ret godt og som derfor er direkte årsag til at Allan Clifford Christensen nu har meldt sig inhabil.

Det skete lige inden afgørelsens time i udvalgets 3. behandling af sagen.

Jeg har naturligvis allerede klaget over udvalgets afslag af udskiftningen af masten på Kjeldbjergvej 19A til Natur- og Miljøklagenævnet, men overvejer også at få Viborg Kommunes borgerrådgiver til at kigge på hele forløbet af sagsbehandlingen.

Der er helt klart plads til forbedringer.

Kommunens endelige afgørelse af sagen kan blive yderst interessant for andre foreninger.

Disse foreninger ved nu på forhånd, at udvalget vil tilsidesætte deres egen mastevejledning, ja selv masteloven for at støtte dem i at få en evt. lejeindtægt fra en mobilmast.

Så nu er det bare med at klø på, hvis man har et lille stykke jord og er en forening - i Viborg Kommune.

Jan Fack Sørensen

Trevadvej 10D

Kjeldbjerg

7800 Skive
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk