Støttekoncert skal redde Skive Festival
Fredag d. 29-06-2012 kl. 13:32
»De helt tunge drenge« i musikbranchen er klar - og selv de kreditorer, der stadig har penge til gode efter Skive Festival i år, pakker grej til scene, lyd og lys og kommer tilbage til byen senere på sommeren.

Og det bliver endda uden at der efterfølgende bliver en regning, der skal betales, for der bliver tale om en støttekoncert til fordel for Skive Festival. Det skriver Skive Folkeblad på avisens hjemmeside.

- Vi oplever i disse dage mange, der har et stort hjerte for Skive Festival, sige, at de vil gøre alt for, at vi også skal have en festival i 2013, 2014, 2015 - og ja, i alle årene fremover!

Det fortæller formanden for Skive Festival Klub, Henrik Kirketerp-Møller, Skive, der endnu ikke ved, hvornår der bliver støttekoncert for festivalen, men det bliver i sommerens løb.

Tidligere på ugen måtte festivalledelsen bede sin kreditorer og leverandører om en pause i betalingen af regningerne, da det tidligt stod klart, at årets festival med svigtende billetsalg og koldt vejr giver underskud.

- Vi er blevet kontaktet af en hel del af vores leverandører, der har sagt »Vi skal have reddet Skive Festival«, og det er de allervigtigste af dem og »de helt tunge drenge« i musikbranchen, der er klar til at komme til Skive og arbejde gratis, fortæller Henrik Kirketerp-Møller.

Han kan endnu ikke løfte sløret for navne og dato, men Henrik Kirketerp-Møller vurderer, at Strandtangen i Skive er nok det bedste bud på stedet, hvor koncerten skal foregå.

- Det er en håndsrækning, der er til at forstå, men det kræver, at alle dem, der gerne vil opleve Skive Festival i fremtiden, kommer og er med til koncerten, hvor hele overskuddet ubeskåret skal gå til at vise, at Skive Festival hører til på Skive-egnen, siger Henrik Kirketerp-Møller.

LÆS MERE I FOLKEBLADET LØRDAG



Læs også:

Skive Festival kan ikke betale sine regninger

Festival: - En meget alvorlig situation

Usikker fremtid for Skive Festival
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk