P-vagt presset mod kantsten
Fredag d. 29-06-2012 kl. 16:00
Lokalpolitiet i Skive har modtaget en anmeldelse om chikane mod en vagt i det private firma Parkeringstjenesten onsdag eftermiddag.

Ifølge Parkeringstjenesten bemærkede vagten ved 12.45-tiden en bil, der holdt ulovligt parkeret i Østergade i Skive. Vagten fandt bilisten i en nærliggende butik og oplyste, at det ikke var tilladt at holde på den omhandlede plads uden parkeringstilladelse.

Kvinden, som var kørende i bilen, blev angiveligt sur, men P-vagten anmodede hende alene om at overholde reglerne en anden gang. Derefter gik han ud til sin cykel og begav sig ned ad Østergade.

Længere nede ad gaden blev vagten ifølge Parkeringstjenesten indhentet af kvinden, som rullede sideruden ned og råbte »idiot« og andre ting efter P-vagten, som herefter blev presset ind mod kantstenen.

Efter hans opfattelse blev han påkørt med vilje, og han var tæt på at vælte. Herunder ramte cykelstyret bilen, hvilket angiveligt fik kvinden til at beskylde ham for at have skadet hendes bil.

Parkeringstjenesten har anmeldt episoden som vold, men selv om politiet fredag formiddag endnu ikke havde talt med bilisten, forventer man ikke, at der kommer en egentlig politisag ud af det, blandt andet fordi det anses for svært at bevise, at bilisten påkørte cyklisten med vilje.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk