Novo sender danske aktier i top i verden
Fredag d. 29-06-2012 kl. 05:23
Siden årsskiftet har det danske aktiemarked givet et højere afkast end noget andet aktiemarked i verden.
Den danske medicinalgigant Novo Nordisk har så stor succes, at det danske aktiemarked tilsammen giver et højere afkast end noget andet aktiemarked i verden. Det skriver Børsen.

I alt har aktiemarkedet oplevet en fremgang på 13,5 procent i år. Uden Novo Nordisk ville fremgangen have været på beskedne 1,33 procent.

- Novo Nordisk dominans på det danske aktiemarked kan lede til en misopfattelse blandt de investorer, der tror, at de danske aktier er vanvittig gode. For det er de ikke.

- Danske aktier har faktisk klaret sig dårligere end eksempelvis tyske og amerikanske aktier, hvis du piller Novo Nordisk ud af markedet, siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea, til Børsen.



Novo Nordisk aktier er i år steget med hele 26,4 procent.

I årets første kvartal steg virksomhedens omsætning med 13 procent, mens resultatet før skat steg med 14 procent.

I løbet af de tre måneder solgte virksomheden for 17,7 milliarder kroner mod 15,7 milliarder kroner i samme periode sidste år.

Indtjeningen gav et overskud før skat på godt seks milliarder kroner - en forbedring på 700 millioner kroner.

Hos flere investorer er der dog også stor tilfredshed med medicinalgiganten. Det fortæller Jesper Langmack, direktør for PFA Kapitalforvaltning. PFA har investeret omkring to milliarder i virksomheden.

- Vi ejer ikke kun aktier i Novo Nordisk, fordi det ligger i Danmark, men fordi det er blandt de bedste farmaselskaber i verden, siger han til Børsen.

/ritzau/

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk