København vinder pris som miljøhovedstad
Fredag d. 29-06-2012 kl. 22:53
København har hentet en europæisk miljøpris foran 17 andre europæiske byer.
København har vundet EU-Kommissionens miljøpris "European Green Capital Award for 2014".

Som begrundelse hedder det blandt andet, at københavnerne er flittige til at tage cyklen i stedet for bilen, de kan tage en svømmetur i havnens rene vand og har lige præsenteret et CO2-regnskab, der går i den rigtige retning.

- Det er en international anerkendelse af vores målrettede indsats.

- Og det er noget, som københavnerne kan være rigtig stolte af hver gang, de træder op på cyklen eller tager en badetur i et af havnebadene, siger Frank Jensen, overborgborgmester i Københavns Kommune.

I 9 af de 12 indsatsområder har den tekniske jury vurderet København til at have gjort den bedste eller næstbedste indsats ud af alle 18 deltagere.

- København er på mange områder frontløber, men vores indsats stopper ikke her. Og vi har nogle klare målsætninger på de områder, hvor vi ikke scorer topkarakterer, fortæller Ayfer Baykal, teknik- og miljøborgmester, og fortsætter:

- Vi skal have nedbragt luftforureningen i København og venter på grønt lys fra regeringen til at skærpe vores ren-luft-zoner. Og så skal vi give københavnerne redskaber til at sortere mere af deres affald.

/ritzau/

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk