Garanter er klar til at slås
Tirsdag d. 03-07-2012 kl. 11:32
To sager er allerede gjort klar til retsag. Og adskillige kan meget vel følge efter.

Godt to måneder efter Spar Sallings fald er en stor gruppe garanter nu parat til at kæmpe for deres tabte opsparinger og få placeret et ansvar. 110 garanter har ind til videre skrevet under på et fælles søgsmål, mens omkring 50 garanter har valgt at forsøge sig med individuelle retssager.

- Der tegner sig et billede af, at flere har fået mangelfuld eller fejlagtig rådgivning i forbindelse med deres investering og derfor ikke har forstået, at garantikapital var risikokapital, mener advokat Erling Kragh-Pedersen fra Aalborg.

Han har foreløbig fået godt 50 nye klienter fra Salling. Af dem er to sager allerede vurderet egnet til retssag, og Erling Kragh-Pedersen forventer sagerne for i begyndelsen af 2013. Resten af sagerne venter nu på samme vurdering, før også de eventuelt kan fortsætte i systemet.

Samtidig er arkitekt Henning B. Hansen fra Aarhus i fuld gang med at samle frustrerede garanter i håb om at kunne anlægge en fælles retssag. 155 har meldt sig som interesserede, og heraf har foreløbig 110 givet samtykke til, at en advokat kan gå i gang med sagen.

Læs også:

Garanterne har mistet 86 millioner

Spar Salling færdig som selvstændig sparekasse
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk