Skive

Af Ole Dall

SF-formand Villy Søvndal kan nu se meningsmålinger, der sender SF under fem procent af stemmerne, og selvom Socialdemokraternes nedtur målt med historiske briller er endnu større end SF’s, så har Søvndal i denne uge sendt et brev til alle SF’s medlemmer.

»Det er ikke nemt at være nogen«, skriver SF-formanden med citat fra Dan Turell. Det er interessant, at Søvndal meget ærligt forholder sig til alvoren i SF’s situation - og at det er svære tider for partiet. Her er nogle pluk fra selvransagelsen:

- Projektets fremdrift har ikke hele tiden været skønt at skue - eller snorlige i sin retning.

- Jeg forstår godt, hvorfor frustrationerne sidder uden på tøjet nogle gange.

- Situationen for regeringen og for både Socialdemokratiet og SF er vanskelig.

- Hele SF har kastet så uendelig meget kraft ind i at få væltet VKO og få indflydelse på den førte politik. Det har været og er, for at sige det lige ud, temmelig svært.

- Der er kommet megen kritik, hvoraf en del er helt fair - og en del er plattenslageri.

- Vælgerne valgte ikke en S-SF-regering.

Ikke mindst den sidste sætning er jo interessant - og meget sand. S og SF havde begge elendige valgresultater. Vælgerne sagde nej til deres fælles plan, og kun fordi Det Radikale Venstre og Enhedslisten havde stor fremgang - og ønskede et opgør med VKO-blokpolitikken - kom der en ny regering.

Og det står klart, at S-SF ved regeringens start slet ikke fik fortalt, at der ingen opbakning var til S-SF planen fra valgkampen, og at regeringsprogrammet for tre partier derfor måtte blive noget ganske andet.

Samtidig med krise-erkendelsen i Søvndals brev er der også fortsatte besynderligheder.

Søvndal skriver, at SF’s virkelighed som regeringsparti er en helt anden, for nu skal man ikke bare repræsentere SF men »synkronisere tæt med to andre partier«. Sådan er regeringsdeltagelse jo.

Men på den baggrund må det undre, at SF’s landsledelse - støttet af Søvndal - lige efter skattereformen vedtog en udtalelse, hvor det ligefrem fremhæves, at den mindre regulering af overførselsindkomsterne »ikke er i overenstemmelse med partiets politik«. Det var jo en del af regeringens eget skatteudspil, og så skal et seriøst regeringsparti vel ikke lægge luft til udspillet?

Det kan unægtelig også undre, at Villy Søvndal i brevet til medlemmerne konstaterer, at »SF trak hele læsset i opposition i lang tid« - det er da vist en vældig selvovervurdering, og så er det lidt svært at tage alvorligt, at SF-formanden mener, at blandt de nye arbejdsbetingelser fra tiden før valget til nu er den økonomiske situation »fra en gunstig dansk økonomisk situation og til høj arbejdsløshed og økonomisk krise«.

Jamen, var det ikke netop de nuværende regeringspartier, der med rette kritiserede Lars Løkke Rasmussen for som statsminister at tegne et skønmaleri om dansk økonomi med betalte regninger? Der var økonomisk krise under Lars Løkkes styre, og der er det nu. Den er altså ikke kommet susende som en ny arbejdsbetingelse - men det er da rigtigt, at S-SF planerne før valget ikke i tilstrækkelig grad havde forstået den økonomiske alvor!

- Hav nu en rigtig dejlig sommer, skriver Søvndal til medlemmerne.

Sol og blå himmel skal ønskes for alle - røde, social-liberale og blå. Men Villys brev med både ærlige erkendelser og besynderlige vurderinger er sammen med SF’s adfærd før og efter valget med til at understrege, at det lige nu »ikke er nemt« for SF. Og det vil internt i SF - og udenfor - rejse nye spørgsmål om klogskaben i regeringsdeltagelsen.