Skive

Vores hund er en schæfertæve på 7 år . Den havde været i løbetiden, og efter at den var slut, blev den ved med at gå og dryppe. Det var ikke blod, men noget gråt sekret ,der kom ud.

Lørdag d.21-4 var det helt galt, der kom meget ud. Da vores dyrlæge, Romlund Dyrehospital, havde ferie, kontaktede jeg dyrlægevagten, og det var så Skive Dyrehospital, som havde vagten.

Efter at have taget røntgenbilleder, viser det sig, at det er livmoderbetændelse. Dyrlægen gav den en sprøjte med antibiotika, og vi får penicillin tabletter med hjem ,som den skal have i 20 dage.

Hun fortæller os, at vi nok skal overveje, at få livmoderen fjernet, da det kan godt komme igen, næste gang den kommer i løbetiden. Prisen for dette var 1781,94 kr.

Det ser ud til, at det går bedre med hunden i ugens løb, men lørdag 28-4 begynder hunden, at kaste op og har det skidt.

Når den skal rejse sig, kan man se at det gør ondt. Så jeg kontaktede igen dyrlægevagten, og denne gang var det Roslev Dyreklinik, som havde vagten. Vi tog derud med hunden, og fortalte, at vi sidste lørdag havde fået den besked i Skive, at hunden havde livmoderbetændelse.

Det første dyrlægen sagde, da vi fortalte dette, var, at man ikke kan helbrede livmoderbetændelse med penicillin. Det eneste der er at gøre, er at fjerne den operativt. Hun undersøger hunden, og vi får den besked at hunden skal opereres lige med det samme, da hun ikke tror, den vil leve weekenden over.

Hun fortalte, at det var dyrt at operere, da det var weekend , men det er ikke lige det, man tænker på ,når alternativet er, at hunden dør, hvis ikke der bliver gjort noget.

Så der bliver gjort klar med blodprøver og væske, og der bliver kaldt personale ind til at hjælpe ved operationen. Vi afleverede vores firbenede ven, og tager hjem og venter på, at de ringer og siger at alt er ok, og vi kan hente hunden igen. Vi afhentede så hunden lørdag aften kl.18 hvor den stadig er lidt omtumlet efter narkosen.

Dyrlægen viste os ,livmoderen som hun havde taget ud. Den lå i et vaskefad og vejede 2,5kg. Den var fyldt med betændelse, og hun sagde den var meget stor, så det var godt, den kom ud. Alt var gået godt under operationen, lige bortset fra at hunden havde kastet op ,mens den blev opereret.

Så var der jo bare regningen tilbage. Vi var jo forberedt på den var stor fordi at det var weekend så med alt løb den op i 8737,43kr. Men bare hunden fik det godt , var det alle pengene værd.

Da vi så var kommet hjem, og hunden havde sundet sig lidt over dagens strabadser, skulle den jo have noget mad.

Den gik ombord i madskålen og spiste nogle få stykker af sit tørfoder, men skulle så ud og kaste op.

Det så bestemt ikke godt ud. Den var nede på alle fire for at få det op igen, og det gjorde ondt kunne man se.

Om natten var der løbet slim og blod ud af hundens næse, og når den lå ,og sov var der noget ,som sagde klik-klik lige som blinklyset i en gammel bil.

Derfor ringede jeg søndag til dyrlægen,og fortalte om episoden, da hunden skulle have mad.

Hun sagde , at den skulle på skånekost, kogt ris og kylling. Hun mente det var noget med mavemunden. Så jeg lavede en stor portion, så der var til flere dage. Dag 2 da den skulle have sin mad, tog jeg det fra køleskabet, og da jeg syntes, det var noget klumpet, fik det lige lidt i mikroovnen.

Næste dag fik den det koldt, jeg moste bare klumperne lidt ud, men nej det gik ikke, det satte sig fast i hundens hals, så den skal ud og kaste op. For sa!!n hvor gjorde det ondt, både på mig og hunden.

Jeg troede ikke på det, som min dyrlæge sagde, at det var mavemunden, som var problemet, da der ikke går mange sekunder, efter at hunden får maden i munden, til den bliver kastet op. Så selv om det gør forbandet ondt, at se på hunden, når den kaster op, er jeg nødt til at lave nogle prøver.

Jeg prøver med et stykke flæskesvær, som hunden gerne vil have. Den tygger lige et par gange på det, synker det, og lige da den synker, sker det den skal kaste op.

Dagen efter lavede jeg samme test med et lille stykke rød pølse på ca. 3 cm. Her sker det samme, den kaster det op, og så tygger den det godt, herefter skrider det ned. Tager jeg dens tørfoder og opløser i vand og tilsætter lidt madolie, så går det fint. Derfor må det være i spiserøret, der er et problem.

Dette fortæller jeg, min dyrlæge fra Roslev Dyreklinik ,og jeg mener, det er en skade, som hunden har fået under operationen, da den inden operationen godt kunne spise.

Jeg ville gerne have hunden undersøgt i spiserøre for at finde ud af, hvad der var galt. Det kan de ikke gøre i Roslev.

Derfor undersøger dyrlægen, hvad vi har af muligheder, og vender tilbage, og fortæller, at de i Århus har udstyr/kamera til at gå ned i hundens spiserør, så vi kan se, om det er der, problemet er.

Jeg havde og har stadig på fornemmelsen, at de på Roslev Dyreklinik overhovedet ikke mener, at det er deres problem. Jeg spørger, hvad det vil koste at få lavet denne undersøgelse, og svaret var, et sted mellem 5000 til 9000,oo kr.

Jeg spørger dyrlægen ,om vi kan lade hunden gå på penicillin en uge mere ,uden at det skader den, da jeg havde fået noget at tænke over. Hun siger ok for det.

Nu plejer jeg, at bruge Dyrlæge Ulrik fra Romlund Dyrehospital, men da min hund var syg, havde han ferie, derfor brugte vi så Skive Dyrehospital og Roslev Dyreklinik.

Begge steder spurgte de, hvor jeg plejede at komme med min hund. Da jeg fortalte det, blev der sagt en del negativt om Romlund Dyrehospital.

Jeg tog kontakt til Ulrik på Romlund Dyrehospital, for at fortælle om den episode vi havde været igennem med hunden, og ville gerne høre hans mening, inden jeg ville gå videre. 9000kr. er jo også en slat penge, og hvad bliver det næste?

Han sagde ,at jeg ikke skulle køre til Århus for at få set på hunden, det kunne han gøre.

Han havde det udstyr, der skal til og det skulle ikke koste mig over 1000 kr. (det blev 850 inkl. alt).

Vi kørte ud til Romlund Dyrehospital onsdag 6/6 -12 og fik hunden bedøvet og fik kameraet ned. Nu fik vi syn for sagen.

Det så ikke godt ud. Der var meget store ætsninger på spiserøret, ja det lignede en 2 grads forbrænding ,så man kan godt forstå, at hunden ikke kan få andet ned end flydende kost.

De ætsninger er fremkommet ved, at hunden har ligget med mavesyre i spiserøret under operationen. Vi fik noget penicillin og prednison tabletter, som hunden skulle have de næste 15 dage. Herefter igen kontakt til dyrlægen.

Dyrlægen havde aldrig set noget lignende, og kunne ikke give os en tidshorisont på, hvornår hunden var rask igen. Måske 2-3 måneder.

Jeg har efterfølgende taget kontakt med Roslev Dyreklinik, da der nu var en diagnose på hunden. Jeg skrev og fortalte, hvad vi så og hvad dyrlægen sagde, da kameraet var nede i hunden.

Det svar, jeg fik tilbage fra Roslev Dyreklinik, var ordret sådan:

»Jeg kan kun sige, at behandlingen er ude af mine hænder, idet jeg ikke har undersøgt Tikki - ej heller set hendes spiserør eller mavesæk indefra«.

Jamen hallo, hun kunne jo ikke undersøge hunden, hun havde ikke det udstyr, der skulle til, så derfor ville hun have os et sted hen, hvor de havde et kamera, som kunne se ned i spiserøret. Det fik hun.

Diagnosen er stillet, så nu er det bare at skrive den recept på den medicin, som kan hjælpe på det. Så hvis ikke jeg var sur, så blev jeg det sgu, når jeg fik sådan et svar.

Så hvad nu, siger hunden.« Først lovede Skive Dyrehospital, at jeg blev rask, når jeg havde spist mine piller.

Dernæst Roslev Dyreklinik«. »Ja lille ven, jeg ved det godt, men de kunne ikke klare opgaven«. »Men hvad så nu«. »Ja så er det jo godt, at vi har Romlund Dyrehospital«. » Jamen, det er jo dem, som de andre ikke kan lide«. »Ja hvorfor tror du!

Per Pedersen

Begonievej 16

7800 Skive