Skive

Som jeg skrev, da jeg skrev om skattereformen - rødspættereformen - var der god grund til at se med bekymring på den evt. kommende aftale om fleksjob og førtidspension. Nu foreligger aftalen, bekymringen var vel begrundet.

Med det formål at spare næsten 2 mia. kr., på langt sigt 3,6 mia. kr., har regeringen indgået aftale om fleksjob og førtidspension. En aftale, der betyder, at mennesker, der i fremtiden henvises til fleksjob eller skifter fra et fleksjob til et andet fleksjob, bliver sociale klienter. De får ikke længere hele deres løn fra arbejdsgiveren, men indtægten bliver delt mellem løn fra arbejdsgiver og ydelse fra kommune - altså social understøttelse og ikke arbejdsløn som i dag blot for at spare penge til skattelettelserne.

Er det en værdig måde at behandle mennesker på, mennesker der yder alt det, de kan på arbejdsmarkedet? Jo, vi har læst, at besparelserne skal bruges til noget andet, men besparelserne har deres rod i skattereformen, der lover skattelettelser - dog ikke til de økonomisk svagt stillede.

Som reglerne er i dag, får fleksjobbere samme løn som deres kolleger. Arbejdsgiveren får 50 % eller 2/3 af lønnen refunderet fra kommunen afhængig af den enkeltes indsats.

Det ændres, så arbejdsgiveren betaler for den indsats, borgeren præsterer, lønnen suppleres fra kommunen med en ydelse, der varierer afhængig af lønnens størrelse. Ydelsen reguleres på en sådan måde, at løn og ydelse efterhånden vil blive væsentlig lavere end kollegernes løn. Jo højere løn kollegerne får, desto større vil afstanden blive til fleksjobberens indtægt.

Denne udbetaling fra kommunen betyder, at borgeren skal rette henvendelse til kommunen, når timetallet ændres, eller når lønnen ændres. På den måde fastholdes borgeren i en tæt kontakt til kommunen - bliver social klient. Det skaber ikke selvværd. Det skaber ikke ligestilling med kollegerne.

Der findes mange muligheder for beskæftigelsesfremmede foranstaltninger, her har aftaleparterne virkelig fundet en, selv om der også i aftalen står, at bureaukratiet skal begrænses. Vi må så i det mindste håbe, at det bliver fleksjobbere, der får dette kontrolarbejde, så har de da beskæftigelse.

Der indføres en ny ungdomsalder i landet - 40 år. Borgere under 40 år skal som udgangspunkt ikke kunne få førtidspension men evt. igennem flere 1-5-årige ressourceforløb. Under ressourceforløbene udbetales den ydelse, borgeren oprindeligt havde. For de fleste vil det være kontanthjælp, altså for nogle kontanthjælpsniveau i mere end 20 år. Er borgeren på sygedagpenge, bortfalder de ved den sædvanlige grænse, og borgeren overgår til den lavere ydelse på kontanthjælpsniveau. Ydelsen under ressourceforløbene vil dog ikke være afhængig af ægtefællens indkomst og af formueforhold.

Borgere over 40 år skal som hovedregel igennem mindst et ressourceforløb, der kan vare fra 1 til 5 år, før pension kan bevilges.

Der oprettes en arbejdsgruppe i kommunen - et tværgående rehabiliteringsteam med repræsentanter fra flere forvaltninger - der skal behandle og rådgive i sager om bl.a. ressourceforløbene. Dette tilbud skal dog først gives, når alle andre muligheder, bl.a. revalidering, har været vurderet og er udsigtsløse. Det kan jo undre, at det skal vare så længe, før der gives et tilbud, der omfatter alle de vanskeligheder, borgeren kan have.

Ledighedsydelsen ændres, så mange vil få meget lave satser under ledighed. Men som regeringen og andre siger, det skal kunne betale sig at arbejde, hvor arbejdspladserne så er, bekymrer dem tilsyneladende mindre.

Pension er som nu den sidste udvej. Fleksjob skal være løsningen, også hvor der kun kan blive tale om meget få timers beskæftigelse, er det fleksjob, der skal bevilges. Hvor arbejdspladserne så skal komme fra, er der ikke taget stilling til. I dag er 70.000 bevilget fleksjob, mere end 16.000 mangler et job, så det, der opnås med aftalen, er at forlænge ledighedslisten.

Ledighedsydelsen sættes ned til forskellige satser, det skal jo kunne betale sig at arbejde, selv om jobbene ikke er der, heller ikke på den tidligere arbejdsplads, hvor det i fremtiden vil blive meget vanskeligt at blive ansat i fleksjob.

De nye opgaver i kommunerne skal jo betales, og det kan de, der er på overførselsindkomsterne jo passende gøre gennem satspuljen, der er en procentdel, der tages fra overførselsindkomsterne - pension, kontanthjælp, dagpenge, ledighedsydelse og andre ydelser. Vi betaler altså selv for indsatsen. De økonomisk svagest stillede skal altså betale to gange.

Først har regeringen i skatteaftalen - rødspætteaftalen - begrænset stigningerne på pensioner og andre overførselsindkomster, så tager de en gang til fra satspuljen, der ellers skal bruges til aktiviteter, der ligger uden for lovgivningen, og fleksjobberne betaler så yderligere gennem deres nedsatte løn, da de ikke længere skal have samme løn som deres kolleger, sociale klienter skal kende deres plads.

Som jeg tidligere har skrevet, er vi i Dansk Blindesamfund af den opfattelse, at de, der kan arbejde, skal arbejde og have mulighed for det. Det kræver, at arbejdspladserne er der. Det er de ikke for tiden, og det er tvivlsomt, at de nogensinde kommer. Der er i aftalen ingen initiativer, der vil få arbejdspladserne til at åbne dørene. Der bliver mange, der kommer til at slå hovederne mod lukkede døre.

Thorben Koed Thomsen

Dansk Blindesamfund

Hvedemarken 16

8800 Viborg