Lørdag d. 07-07-2012 kl. 05:18
Enhedslisten stiller næste år op til byrådsvalget i Skive Kommune.
Det er første gang, at partiet forsøger at erobre en plads i byrådet.
- Det er helt sikkert, at vi stiller op. Det blev besluttet lokalt for nylig. På en foreløbig liste er der fem navne, men der kommer flere. Og efter skattereformen mellem regeringen og V og K har vi lokalt haft en medlemsfremgang på over 50 procent, så vi nu er over 30 medlemmer i Skive Kommune, siger Enhedslistens kontaktperson på Skive-egnen, tidligere anlægsgartner og nuværende efterlønsmodtager, Martin Mørch, Grættrup.
Han vil endnu ikke nævne navne på kandidatlisten, som han lover vil blive større end de fem foreløbige for at sikre stor alsidighed - herunder både unge og gamle kandidater. |