1800 vil spille gratis i Skive
Lørdag d. 07-07-2012 kl. 05:49
Skive Golfklub kan se frem til masser af gæster den kommende uge. Klubben gentager de seneste to års kæmpesucces og inviterer til gratis golf på anlægget - og det havde, fredag eftermiddag, 1800 taget imod

1000 benyttede sig af tilbuddet i 2010, og hele 1300 sidste år. Det satte klubben på landkortet og gav fin omsætning for indehaveren af Pro Shoppen, Mads Iversen, og Hanne Sørensen i caféen. Og en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse bekræftede, at tiltaget var godt tænkt - hele 75 procent af de spillere, som aldrig tidligere havde besøgt banen, svarede, at de helt sikkert ville komme igen.

I år arrangeres den gratis golfuge i samarbejde med JKE Design, og fredag eftermiddag havde i alt 1800 spillere fra 109 klubber takket ja.

- Formålet med denne uge er naturligvis at præsentere klubbens dejlige 18 hullers bane, som i »Dansk Golf« i august 2009 netop blev betegnet »Skønne Skive«, og at gøre opmærksom på, at vi her i det mørke Jylland har meget at byde på, siger formand Steen Krarup.

De 1800, der har reserveret tid, repræsenterer 109 af landets i alt 186 klubber, ligesom der er svenske og norske spillere på listen.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
Sport øvrigt:

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk