Søndag d. 08-07-2012 kl. 05:30
Ulovlige legepladser på kommunale grunde er der ikke flere af i Skive Kommune.
Men der er stadig seks legepladser, hvor der står redskaber bygget af sundhedsfarligt træ, som er imprægneret med de giftige stoffer arsen og creosot.
Det er pladser anlagt før 1. januar 1998, da der blev ulovligt at bruge træ behandlet med de kræftfremkaldende stoffer.
Skive Kommune vil gerne have de sidste pladser ryddet og tilbyder at skaffe træet af vejen, hvis beboer- og grundejerforeninger selv vil stå for nedtagning.
Et tilbud som senest er benyttet i Dommerby og på Fur, hvor legepladser i år er fjernet.
Tilbage med sundhedsfarligt træ er der pladser i Jebjerg, Glyngøre, Ørum, Roslev og Skive. |