Søndag d. 08-07-2012 kl. 17:07
Foran 1778 byfest-tilskuere i Nørager på Nord-djurs tabte Skive IK søndag sommerens første seriøse træningskamp, da det blev til et 2-0 nederlag til ligaoprykkerne fra Randers FC.
Begge kampens mål faldt i 1. halvleg - det første på frispark ved Ronnie Schwartz, der fangede Jonas Jensen på det forkerte ben, og 2-0 ved Frank Kristensen efter ca. en halv time.
Trods disse cifre spillede SIK’erne godt med, skabte tre-fire pæne muligheder, men trods ligelig spilfordeling blev det ikke til »gule« mål på en dag, da Jonas Jensen, Morten Beck og Jesper Nielsen var ene om at få fuld spilletid.
Fuld referat fra opgøret i bladet mandag. |