Geotermi-projekt i gang
Mandag d. 09-07-2012 kl. 11:46
Stik imod hvad vi hører i medierne så er Skives Geotermi projekt faktisk allerede gået i gang. Det er Skive Fjernvarme der er begyndt at anlægge transmissionsledningen af den geotermiske varme mellem de to værker i Skive.

Det virker underligt at Skive Fjernvarme er påbegyndt dette, når alt hvad vi kan læse i Skive Folkeblad giver udtryk for tvivl om projektet. Enten er Skive Fjernvarme fuldstændig ligeglad med om der findes varme i undergrunden eller også er der allerede en aftale med Skives politikere om at projektet gennemføres uanset omkostninger. Ligeledes virker det underligt at der gives tilladelse til at anlægge transmissionsledningen inden søgningen efter varmt vand overhovedet er nået til prøveboringen.

For at få grundlaget på plads, så er transmissionsledningen med beskrevet således i tilladelsen til Skive Fjernvarme: ’Projektforslaget for opførelsen af geotermianlæg og drivvarmeanlæg ved Spøttrup til varmeforsyning af byer og bysamfund i Skive Kommune, indeholder etableringen af en transmissionsledning mellem centralerne på Thorsvej og Marius Jensens Vej’.

Hvis ikke vores politikere vil stoppe Skive Fjernvarme, så vil jeg opfordre fjernvarmekunderne/-ejerne til at gribe ind. Inden jeres bestyrelse får kastet alt for mange penge efter noget der ikke bliver til noget.

Mvh

Tony Fischer

Lokesvej 61

7800 Skive
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk