Mandag d. 09-07-2012 kl. 16:00
Freya på otte år lider af en sjælden sygdom, der giver hende problemer med at klare skolen uden ekstra hjælp. Ifølge både læger på Regionshospital Viborg og Freyas klasselærere på Skivehus Skole er der behov for massiv støtte.
- I år har vi fire støttetimer og til næste år otte. Det er ikke, hvad jeg opfatter som massiv støtte. Hvis det er sådan, kommunen vil lave inkludering, vil en specialskole med et ordentligt tilbud være bedre, siger Freyas mor, Mimi Jensen, der dog mener, at en almindelig folkeskole med støttelærer og støttepædagog i alle dansk og matematiktimer samt i nogle frikvarterer vil være det bedste.
- Hun er for god til en specialskole, men for dårlig til folkeskolen uden massiv støtte og hjælp, siger Mimi Jensen.
Af udtalelserne fra hospital og skolelærerne fremgår det, at Maya som følge af sin sygdom har store vanskeligheder både fagligt og socialt, hvis hun ikke får massiv støtte. |