Alvorlig ulykke på Rose Poultry
Mandag d. 09-07-2012 kl. 14:00
En 55-årig mand fra Vestbjerg i Vendsyssel blev fredag indlagt på sygehuset med alvorlige kvæstelser efter en arbejdsulykke på Rose Poultry-slagteriet i Vinderup.

Ulykken skete, da den 55-årige sammen med tre kolleger var i færd med at fjerne en stor el-tank, der måler cirka 3,3 gange 2 meter. Mens de baksede med tanken, der vejer cirka et ton, væltede den ned over den 55-årige, som blev klemt fast under den. Det lykkedes efterfølgende at befri vendelboen, som i ambulance blev kørt på sygehuset, hvor han blev indlagt med brud på lænden og det ene skinneben. Han skulle dog være uden for livsfare, oplyser politiassistent Jørgen Lageri fra lokalpolitiet i Struer.

Rutinemæssigt er Arbejdstilsynet blevet underrettet for at undersøge omstændighederne ved ulykken nærmere.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk