Toft og Søndergaard glæder sig
Onsdag d. 11-07-2012 kl. 11:46
Ikke overraskende, så er der ekstra spænding i de tasker, som de to lokale landsholdspillere i håndbold, Kasper Søndergaard Sarup, Skjern Håndbold, og Rene Toft Hansen, THW Kiel, snart skal i gang med at pakke.

Begge er udtaget til den trup af spillere, som landstræner Ulrik Wilbek tager med til OL-turneringen i London - og mens det er Toft Hansens første OL-oplevelsen, så er det anden gang, at Søndergaard får en OL-billet, eftersom han også var med i Beijing, Kina, for fire år siden.

For Rene Toft har det været hektiske dage - siden han kom til vejs ende som dansk mester og Final-4-finalist i Champions League med AG København.

Tiden er blevet brugt til samling med landsholdet, og til at afhænde bolig i København - og i stedet gøre et skifte til THW Kiel, for hvem han er aktiv de næste par sæsoner.

- Jeg har lejet et stort, fedt hus i Kiel, så jeg har plads til hele familien, når de kommer på besøg. Jeg er reelt flyttet derned sammen med min kæreste, siger Rene Toft, der nu ser frem til at skulle på træningslejr med landsholdet og spille træningskampe i Sverige.

- Det bliver stort - alle glæder sig til OL, fordi det er noget andet og mere end en »almindelig slutrunde«. Alle, der har prøvet det, fremhæver det som noget ekstra, og med kun et mesterskab for hvert fjerde år, så er det ikke alle, der får muligheden, men jeg glæder mig virkeligt, slår Rene Toft Hansen fast - under et af sommerens besøg hos familien i Rybjerg.

- Det er svært at byde på, hvordan det skal gå rent sportsligt, men vi kommer som EM-guldvindere og VM-sølvvindere, så hvorfor skulle det ikke blive os?.-

- Jeg tror på, vi har en god mulighed, men der vil være masser af kvalificeret modstand - er det nu, Frankrig rejser sig igen, hvad med Sverige, hvad med Kroatien, hvad med Spanien - det bliver spændende, slår han fast.

OL-truppen har været samlet til flere fællestræninger - og spillerne er blevet budt på hård fysisk træning, mens den resterende tid nu skal bruges til finpudsning.

- Vores samlinger i København og Sønderborg stod primært på fysisk træning, mens vi nu træner taktisk. Formen og humøret er høj i truppen, så jeg synes, vi er ved at være sådan rigtig OL-klar, siger Kasper Søndergaard til sin klubs hjemmeside.

Semifinale er målet

Ved sidste OL i Beijing måtte det danske landshold tage til takke med en syvendeplads, selvom holdet kom med en frisk EM-guldmedalje i bagagen.

Det har Søndergaard og co. dog lært af, og derfor er målet for det kommende OL klart: Danmark skal i semifinalen.

- Vi skal sørge for at gøre det godt i indledende runde, for så synes jeg at de eventuelle kvartfinalemodstandere ser fornuftige ud. Vi vil rigtig gerne i semifinalen, og kommer vi det, kan alt ske, siger Søndergaard.

- Der er rigtig mange gode hold, alle hold har trænet helt vild, så de er selvfølgelig også gode, men jeg synes bare, at vi har så godt et hold, og vi vil rigtig gerne gøre det bedre end sidste OL. OL er noget specielt, det er det største, så vi vil gøre alt, hvad vi kan for at lave et godt resultat.

Søndergaard og resten af landsholdet pudser kampformen ved Scandinavian Open Cup i Sverige fra 19 til 20. juli mod Norge, Sverige og Serbien, inden Ungarn venter i OL-åbningskampen 29. juli.

Dukker der en skade op i den danske trup hos alle andre end målmændene, så har Rene Toft Hansens bror, Henrik, fået tilsagn om, at han er Ulrik Wilbeks første-reserve, så han går også og lurer lidt på, hvad der sker, indtil »konkurrenterne« er i London.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
comments powered by Disqus
Sport øvrigt:

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk