- At køre forbi det, der engang var en god arbejdsplads, og bare se det ligge og forfalde. Det er trist at se, og det er utroligt, at de har fået lov til det.
Jens Pedersen var tillidsrepræsentant på slagteriet i Skive, da det brændte og også da det lukkede helt et års tid senere. Efter at der var genetableret en slagtegang til svin.
- Vi blev snydt. Danish Crown havde brug for kapaciteteten, fordi der var en pukkel af svin, der skulle slagtes. Da den var væk, lukkede de bare slagteriet, mener han, og der er ingen tvivl om, at han er bitter.
- Netop i Skive og i denne del af landet førte vi en konstruktiv dialog med ledelsen. Vi »sprang ikke op på stolene« ved det mindste. Så meget desto mere bittert er det at opleve, at de ikke tager hensyn til os, når det kommer til stykket, siger han og tilføjer:
- Vi blev simpelthen bare brugt og udnyttet.
At der blev genetableret en slagtegang, og at der i en periode atter kom beskæftigelse til omkring 300 på slagteriet i Skive, var reelt med til at trække pinen i langdrag. Det var en tid med rygter, trusler om lukning, forsigtig optimisme ind i mellem - og endelig en pludselig lukning af det hele meddelt i en pressemeddelelse fra Danish Crown.
- Det havde været langt mere ærligt allerede efter branden at have meldt det ud, hvis planen var at lukke slagteriet. Og det tror jeg desværre, at det var, efter at slagteriet var brændt ned, siger Jens Pedersen.
I perioden fra branden og indtil der kom en ny slagtegang for svin, havde de omkring 480 slagteriarbejdere, der var blevet opsagt på grund »force majeure«, fået tilbudt beskæftigelse på andre slagterier ofte som weekendarbejde. Alt i alt var der omkring 550 ansatte på slagteriet, da det brændte.
Poul Andersen var den lokale formand for NNF Fødevareforbundet i Skive/Viborg dengang. Han oplevede to slagterilukninger indenfor kort tid. Først i Viborg og derefter i Skive. Han var tidligere tillidsrepræsentant på slagteriet i Viborg, og da afdelingerne for fagforeningen i Viborg og Skive blev lagt sammen, blev han formand.
I dag ligger afdelingen i Holstebro, som dækker både Skive og Viborg, og medlemstallet er meget lavere end før. Fagforeningen har stadig et hus på Reberbanen i Skive, men det skal sandsynligvis rives ned. De mange medlemmer fra slagteriets dage er væk.
Antallet af ledige efter slagteri-lukningen i Skive ser på papiret ikke så voldsom ud. 16 registrerede, der er medlemmer af NNF.
- Men virkeligheden er værre. En del har haft kortvarige ansættelser i andre brancher og er derved kommet ind i andre fagforeninger, blandt andet 3F. Nogle af dem er atter ledige, ved jeg, men hvor mange ved jeg ikke. Desuden var der mange op i årene, som nærmest blev tvunget på efterløn. De ville gerne have fortsat noget længere, men der var ikke rigtig nogle alternativer, og så måtte de gå på efterløn, siger Poul Andersen.
Da branden brød ud på slagteriet i Skive var der omkring 550 ansatte, hvor op mod de 500 var slagteriarbejdere. En stor del af dem arbejder stadig i den ellers krise-ramte branche på andre slagterier i blandt andet Thisted og Hobro. Andre har skiftet branche. Både ufaglærte i industrien, skolelærere og SOSU-assistenter kan være tidligere slagteri-arbejdere i Skive. En hel del er ledige. Ud over de 16 registrerede i Skive, kan de have skiftet branche og dermed være registreret som ledige i andre fagforeninger og arbejdsløshedskasser eller være ledige i andre NNF-afdelinger. En række medlemmer fra Vesthimmerland er for eksempel blevet overflyttet til Hobro. Endelig er der altså en del, der i dag får efterløn.
- Når vi bruger udtrykket, at de er blevet tvunget på efterløn, skyldes det, at det faktisk er det, der er sket. Det er og var jo folk oppe i årene, som har arbejdet hele deres liv, men ikke står forrest, når der skal fordeles job, og så har de reelt ikke haft andre alternativer end at gå på efterløn, siger Poul Andersen, der er noget træt af den meget snak om »det grå guld«.
Også han er utilfreds med, at slagteriet står og forfalder og ikke bliver brugt til noget. I Viborg blev bygningerne i det mindste revet ned, og det er trods alt at foretrække.
- Hvis stedet så blev brugt til noget, men at det bare står og forfalder, er næsten ikke til at holde ud. At det er hårdt for de mange i Skive, der har arbejdet på stedet, kan jeg sagtens forstå, siger han.
Jens Pedersen er selv en af dem, der i dag får efterløn, mens Poul Andersen stadig arbejder for Fødevareforbundet NNF - nu i afdelingen i Holstebro. Ud over at få efterløn er Jens Pedersen aktiv og frivillig i forbindelse med travbanen i Skive, så han sidder ikke bare derhjemme.
Set fra Jens Pedersens synspunkt faldt branden og den senere lukning af slagteriet på et meget uheldigt tidspunkt. Selv om det var før, finanskrisen for alvor satte ind, var Skive allerede ramt af en nedgang i den industri, som har præget både Skive og Salling. Det gjorde det ikke nemmere for de ansatte på slagteriet at finde noget andet.
Poul Andersen er enig.
- Faktisk er det lige her vi set i bakspejlet kan konstatere den store forskel på lukningen i Viborg og lukningen i Skive. Det ramte langt hårdere i Skive, hvor det på grund af nedgang i øvrigt også var sværere for mange atter at få et job, hvor det trods alt gik meget nemmere i Viborg, siger han.
Begge to understreger, at der også er succes-historier. Også historier, hvor lukningen var med til at få folk til at komme videre og i gang med noget.
- Det hele er ikke kun negativt, slår Poul Andersen fast.
Selv om det ikke kan dokumenteres, er de to overbeviste om, at hvis slagteriet ikke var brændt, ville det ikke have lukket. I hvert fald ikke på det tidspunkt. Der var et af de mest moderne slagterier, og uden branden havde det efter de to fagforeningsfolks vurdering næppe stået forrest i køen, når der skulle lukkes slagterier. At der er blevet stadig færre slagterier i Danmark er der ingen tvivl om.
Se de øvrige artikler i Skive Folkeblads tema om slagteribranden her. Her kan du også se eller gense folkebladets artikler fra da slagteriet brændte. |