Seleforseelse blev dyr
Søndag d. 15-07-2012 kl. 05:03
Mange har erfaret, at det kan give et grimt sug i tegnebogen, hvis man har glemt at spænde sikkerhedsselen og bliver taget af politiet. Det er dog de færreste, der bliver ramt så hårdt af forseelsen som et par fra Viborg blev torsdag formiddag på Hedegårdvej ved Sevel.

Familien blev stoppet i en varebil klokken 8.44, da en politipatrulje opdagede, at et barn i bilen ikke var spændt fast. Den forseelse udløser efter loven et klip i kørekortet til føreren, en 33-årig mand. Problemet var bare, at han ikke havde et kørekort at klippe i, da han var frakendt det, så derfor blev han også sigtet for at køre i frakendelsestiden.

Og som om det ikke var nok, blev også mandens 44-årige samlever sigtet for at have overladt føringen af bilen til en person, hun vidste ikke var i besiddelse af gyldigt kørekort.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk