Livredder-patruljen besøgte Skive
Onsdag d. 18-07-2012 kl. 20:00
I gennemsnit drukner 125 mennesker om året i Danmark. Det er den dystre baggrund for, at den gule patruljebil fra TrygFondens kystlivreddere tirsdag holdt ind ved lystbådehavnen i Skive. Blot et ud af 140 stop rundt omkring i landet. En sommerturné for at minde børn og deres forældre om, at vandet kan være farligt, men også om, at det er knap så farligt, hvis man ved, hvordan man skal opføre sig ved vandet, og hvad man skal stille op, hvis der alligevel sker eller er ved at ske en ulykke.

Cirka 20 børn og voksne var på plads for at se og høre, hvad Trygfondens tre kvindelige livreddere, Charlotte, Lea og Mie, havde at vise og fortælle.

Der var de gode, generelle råd om at bære redningsvest, om altid at have en voksen med og i hvert fald ikke færdes alene på havnen, og om at kalde på en voksen, hvis der sker noget, og man ikke lige kan finde mor eller far.

Et råd til de voksne om ikke at gå for tæt på vandet, hvis man har drukket alkohol, og skal man redde én, der er faldet i vandet, så skal man gerne bruge en redningskrans eller et andet flyderedskab som for eksempel en stor, tom plasticsodavandsflaske for ikke at risikere, at den nødstedte trækker hjælperen med sig ned.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk