Stor sten bliver til mindesten
Onsdag d. 18-07-2012 kl. 14:00
Efter mange år seks meter under jorden vil en stor sten nu få en fremtid som mindesten.

Stenen blev fundet i jorden på grunden på hjørnet af Søndergade og Tværgade i Skive.

Her lå i mange år en Shell-station og inden da en virksomhed, der kan have forurenet jorden. Snart begynder byggeri af et lejlighedkompleks med en dagligvarebutik i stueetagen. Derfor er tankene blevet gravet op, og masser af jord og sand kørt til rensning i Kåstrup. Det var under dette arbejde, stenen dukkede op.

I fredags var Poul Poulsen fra Hem i Nordeas afdeling i Søndergade. Da han kom ud, så han en mand, han kendte. Det var brolægger Lars Pedersen fra Skive Kommune. Poul Poulsen er med i Toldstrupgruppen, der indtil videre har fået opsat 14 sten til minde om frihedskampen under Anden Verdenskrig i Skive Kommune. Lars Pedersen var med til at brolægge omkring en af stenene.

- Lars spurgte mig, hvornår vi skal have lagkage igen. Vi fik lagkage, da den sten, han brolagde omkring, blev indviet. Jeg sagde, at vi skal have en sten, inden det kan lade sig gøre. Så sagde Lars, at jeg skulle gå over på den anden side af vejen og se i hullet på Shell-grunden, fortæller Poul Poulsen.

Dér lå den store sten.

Poul Poulsen ringede derpå til bygmester Kaj Ove Madsen, Skive, der skal bygge på grunden. Kaj Ove Madsen sagde, at Toldstrupgrupen gerne må få stenen, og at han vil sponsorere transport af stenen til en stenhugger.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk