Knallertkører på sygehuset efter uheld
Mandag d. 23-07-2012 kl. 18:00
En 36-årig kvinde fra Skive blev fredag eftermiddag kørt på skadestuen på Viborg Sygehus efter et trafikuheld ud for Viborgvej 36 i Skive.

Uheldet skete klokken 12.40, da den 36-årige på sin knallert kørte på Viborgvejs cykelsti i sydøstlig retning, og da hun efterfølgende svingede ud på kørebanen, overså hun tilsyneladende en bilist, der kørte i samme retning. Den 36-årige påkørte bilen og væltede, oplyser vicepolitikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

Den 36-årige er ifølge politiet sluppet med lettere skader. Modparten, som var en 48-årig kvinde fra Mors, kom ikke noget til ved uheldet, oplyser Lars Mikkelsen.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk