Tirsdag d. 24-07-2012 kl. 10:19
Jeg er en pige på knap 60 år, som for relativt nylig er blevet kørestolsbruger. Trods dette har jeg ikke mistet lysten til en shoppetur, så jeg var lykkelig, da min søde svigerdatter inviterede på bytur.
Men ak - det var ikke nemt. De brune render af rust er næsten umulige at passere - specielt i regnvejr, og mange butikker måtte opgives, blandt andet Inspiration. Øv.
Hvem har opfundet den dumme rende, og hvem kan gøre gågaden handicapvenlig igen?
Jeg foreslår, at vi senest i forbindelse med næste kommunalvalg laver en konkurrence mellem de opstillede partiers spidskandidater om et kørestolsrally i Skive centrum. Kørestolsbrugere er der nok af, da kommunens socialmedarbejdere er dygtige i bevillingssager. Jeg ser frem til en bedre gågade.
Med venlig hilsen
Merete Rosenquist
Møllegade 16
Ramsing
7860 Spøttrup |