Torsdag d. 26-07-2012 kl. 12:02
En 20-årig mand fra Skive tager ikke det bedste sidstehåndsindtryk med sig fra sin tid som beboer på Pilevænget i Skive.
Tirsdag ved middagstid var han i færd med at flytte fra lejligheden og havde i den forbindelse sat nogle af sine ting i forgangen. Han lod kun tingene ude af syne i få minutter, men det var nok til, at en ukendt gerningsmand kunne nå at stjæle nogle af dem.
Der forsvandt en LG-fladskærm, en Wii-spillekonsol med tilbehør, en ekstern harddisk, en knivholder med knive samt andre køkkenting.
I alt blev der stjålet for 6800 kroner, oplyser vicepolitikommissær Lars Mikkelsen fra politiet i Skive. |