Fredag d. 27-07-2012 kl. 20:11
| Beboerne i en stuelejlighed på Holstebrovej i Skive vendte torsdag eftermiddag hjem efter at have været på sommerferie. Hjemkomsten var en blandet fornøjelse, eftersom der havde været indbrud i lejligheden, siden de tog af sted onsdag den 18. juli. Gerningsmændene havde brudt terrassedøren op og stjålet et 40 tommer stort fladskærms-tv af mærket Philips, en bærbar pc og et surroundanlæg, fortæller Niels Peter Olesen fra lokalpolitiet i Skive. |