Indbrudstyv kom tilbage et år efter
Fredag d. 27-07-2012 kl. 12:10
- Min kone blev meget ked af det, og jeg blev fandeme sur.

Sådan fortæller Vagn Tanderup fra Skive om det øjeblik i sidste weekend, da parret fik at vide, at der havde været indbrud i deres hus i Frederiksgade. Igen. For næsten på dato var der også indbrud i huset for et år siden, og politiet tror, det er den samme indbrudstyv, der har været i aktion begge gange.

- Vi var på ferie i Østrig, da vi fik beskeden. Det tog lidt af ferieglæden, men vi var af sted med børnebørnene, og da en nabo var så venlig at sætte skruer i alle vinduerne, så hasperne ikke kunne tages af, valgte vi at blive dernede ferien ud, siger Vagn Tanderup.

Ved begge indbrud blev der stjålet dyrt indbo, blandt andet designermøbler og -lamper. Familiens svar er nu at skifte vinduer og døre ud og mærke tingene endnu bedre, så arbejdsbetingelserne for tyven bliver så svære som muligt.

Tanken om, at der på et tidspunkt kan komme et tredje indbrud, har Jette og Vagn Tanderup svært ved at bære. Derfor har de udsat en dusør for oplysninger, der kan føre til, at politiet kan opklare tyverierne.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk