Lørdag d. 28-07-2012 kl. 05:34
Mens verdens cykeløjne er rettet mod dagens linjeløb ved OL i London, er fokus et andet sted i Nr. Søby.
Her er tankerne på den forestående fredags gadeløb, og hvor der torsdag var ærgrelse over et afbud fra tour-helt Chris Anker Sørensen, så var der fredag glæde. Da fik den lille klub tilsagn fra OL-rytter Jakob Fuglsang om, at han lover start i Skive.
- Han er et stort navn, men også et dyrt navn - 15.000 kroner dyrere, end vi skulle have givet for Chris Anker, men vi følte, vi var nødt til at finde en passende erstatning, siger formand Preben Andersen, Nr. Søby. |