Intensitet i alle kampe
Mandag d. 30-07-2012 kl. 10:40
Lørdag blev anden runde i årets Fjends Cup afviklet - og efter sol og varme på åbningsdagen torsdag, så nåede regnen lørdag til Sparkær - med et lidt vigende tilskuertal til følge.

Godt 150 betalende var mødt op - mod knap 200 på samme dag i 2011.

- Nu skal alt ikke måles på, om vi hver kampdag sætter tilskuer-rekord. Vi havde nogle superkampe, hvor der virkelig var tænding og intensitet på, og klubberne får det, de kommer efter, nemlig nogle gode træningskampe, siger arrangører Hans P. Johansen, der i hver af de to puljer nu har et pointløst hold, nemlig Feldborg/Haderup og Vridsted - efter at de to deltagere begge har tabt begge to første kampe.

- Det betyder, at vi før sidste runde tirsdag aften har tre øvrige hold, der med de rigtige resultater alle ender på 6 point, og så skal regnestokkene jo frem for at regne ud, hvem der går til finalerunden - og spekulationerne er for længst i gang, siger Johansen.

Sker det, at tre hold alle ender på 6 point, så er det den indbyrdes stilling blandt de tre, der er afgørende, og dernæst går man videre til næste parameter - nemlig den interne målscore i trioen.

- Det viser bare, at spillerne går op i turneringen, og at man er kommet for at vinde, siger H.P. Johansen, der lørdag så en målfattig runde med blot 8 mål i fire kampe, hvor der torsdag blev scoret 20. Det er et udtryk for, at også de hold, der nu ikke længere kan gå videre, Feldborg/Haderup og Vridsted, også tager tingene alvorligt, og virkeligt spiller med.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
Sport øvrigt:

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk