Skive

Fleksjobordningen er en kompleks sammensætning, og derfor er der mange myter omring både den nuværende ordning, reformen og hvad det vil sige at være fleksjobber.

Kort fortalt så er fleksjobordningen skabt ud fra ligebehandlingsbetragtning, så syge og handicappede med varigt nedsat arbejdsevne via kompensation kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet aflønnet efter gældende overenskomster.

Fleksjobordningen er baseret på en række love og lov praksis. Kender man ikke til disse emner, så er det næsten umuligt at forholde sig til eksisterende fleksjobordningen samt den nye reform af området.

En række danske love (f.eks.: handicappedes lige adgang til arbejdsmarkedet, forskelsbehandlingsloven, lov om aktiv beskæftigelsespolitik m.fl.) samt EU og FN love er vedtaget for at tilsikre ligestilling for handicappede og syge og dermed forhindre forskelsbehandling pga. handicap/sygdom.

I Danmark har vi siden afslutningen på Anden Verdenskrig haft tradition for at benytte »kompensationsprincippet« i vores handicaplove.

»Kompensationsprincippet er en helt afgørende brik i bestræbelsen på at skabe lige muligheder. Ideen med kompensationsprincippet er at skabe et så lige udgangspunkt som overhovedet muligt. Kompensation er ikke privilegier eller positiv særbehandling, men et forsøg på at udjævne et ulige udgangspunkt - kernen i bestræbelsen på at opnå ligebehandling.«

Da fleksjobordningen blev introduceret i 1998 skete det også med henblik på at efterleve lov praksis efter kompensationsprincippet.

»Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsespolitik § 72, at lønnen som udgangspunkt fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet.«

Har man som medborger grundet handicap eller sygdom en konstateret varig nedsat arbejdsevne, så kan man via en visitations procedure opnå en fleksjob-bevilling. For at opnå denne fleksjob-bevilling skal borgeren igennem en lang udredningsprocedure, som indeholder en lang række lægefaglige undersøgelser samt jobprøvninger for at fastslå, at der er tale om varig nedsat arbejdsevne - og at alle behandlingsmuligheder er udtømte (samt omfanget af restarbejdsevne er fastslået).

Vi har altså i Danmark haft for vane, at tilsikre at handicappede og syge med varig nedsat arbejdsevne er blevet økonomisk kompenseret for deres tabte/manglende arbejdsevne - og de har været ansat som ordinære på arbejdsmarkedet og dermed omfattet af de samme overenskomster.

Fleksjobberen bliver altså aflønnet på lige fod med ordinært ansatte for fuld tid (for det meste efter mindstelønnen for området) og arbejdsgiveren får en økonomisk tilskud, som bl.a. skal dække merudgiften til medarbejderens lønkompensation Arbejdsgiveren modtager altså en lille belønning for at udvise et socialt medansvar.

Som ordningen fungerer i dag, så er det ofte handicappede/syge med »mest rest erhvervsevne« som bliver visiteret til fleksjob, da de mest uheldige med »ringe eller næsten ingen rest erhvervsevne« har, måtte tage til takke med en førtidspension og med lidt held også har fundet sig et skånejob.

Slår vi lige en streg i sandet, så er en fleksjobber altså:

- en person, som er visiteret (afklaret) efter et længere sagsforløb med lægefaglige udtalelser og jobprøvninger, som konkluderer at personen har en VARIG nedsat arbejdsevne.

- en person. som er tilsikret adgang til arbejdsmarkedet og har retssikkerhed jf. lovgivninger på området

- en person, der grundet sit handicap eller sin sygdom bliver økonomisk kompenseret ud fra et ligestillings hensyn

- en person, som ansættes under normale overenskomster, hvor arbejdsgiveren modtager et offentligt løntilskud til at dække lønomkostningerne for medarbejderens manglende erhvervsevne

I forbindelse med reformeringen af fleksjobordningen er der intet sted gjort op med kompensationsprincippet, der er med andre ord ikke lagt op til at reformere selve lov praksis eller lovgivningsområderne. Reformeringen sker udelukkende på de økonomiske aspekter indenfor området - hvilket vil sige, udelukkende på lønkompensationen.

Lønkompensationen vil fremadrettet blive ændret fra et arbejdsgivertilskud til et direkte lønmodtagertilskud, hvorved arbejdsgiverne ikke længere vil have et økonomiske incitament til at ansætte handicappede/syge med reduceret arbejdsevne. Arbejdsgiverne skal altså fremadrettet ansætte fleksjobbere ene og alene ud fra deres sociale ansvar, hvilket må forventes at skabe en større arbejdsløshed indenfor fleksjobområdet ud fra flere indlysende årsager.

Teknisk set tilsidesætter man fleksjobbernes nuværende rettigheder/retssikkerhed ved at ændre kompensationen fra »lønindkomst« til »en reduceret dagpengesats«, altså ikke længere en kompensation for manglende arbejdsevne.

Ledigheden blandt fleksjobbere i dag er allerede over 25 %, og målsætningen med reformen er også at folk med en rest erhvervsevne på blot et par timer om ugen, skal omfattes af den nye ordning (her forventer jeg så at skånejob ordningen bortfalder helt, hvorved ledigheden vil stige markant).

Ændringen i tilskudsmodellen vil samtidigt medføre en ekstra opgave for fleksjobberen, der nu skal indsende oplysninger (kopi af lønseddel m.v.) hver måned til kommunen, for at modtage det kommunale tilskud.

Ordningen bliver med andre ord en administrativ mundfuld for fleksjobberne, hvoraf en hel del allerede er mennesker med meget lidt overskud i hverdagen på grund af mentale psykiske/udfordringer. Ordningen vil blandt andet medføre en måneds forskydning i udbetalingen af det kommunale tilskud (lønsedler kan først indsendes når lønindtægt er udbetalt af arbejdsgiver - denne ordning vil også give kommunerne mere at se til).

En af målsætningerne med reformen er at »det skal kunne betale sig at arbejde mere« og »at der skal være et økonomisk incitament«.

Tilskudsordningen har som nævnt en indbygget reduktionsfaktor, som desværre har den effekt at mange fleksjobbere lige så godt kan arbejde 12-15 som 20 timer, da den lønindtægt for arbejdstiden vil reducere deres kommunale tilskud med tilsvarende beløb. På samme måde vil en højere aflønning per time (eller anciennitetstillæg m.v.) heller ikke medføre en stigning i den samlede indkomst.

En fleksjobber er en person, der har varigt nedsat arbejdsevne, så selve tanken om at kunne »motivere« fleksjobbere til at arbejde mere, strider imod almindelig sund fornuft, da det netop via visitationsprocessen er blevet fastlagt, hvor stor restarbejdsevnen er.

Modellen i tilskudsordningen giver altså ingen mening og heller ingen motivation til at arbejde ekstra/mere, og kan rent faktisk resultere i at skabe den modsatte effekt - nemlig at grundet fleksjobberens restarbejdsevne går tabt, da det virker håbløst ligegyldigt at arbejde maksimalt, når ens arbejdsindsats ikke bliver påskønnet.

(Bemærk venligst: fleksjobbere i dag kan godt finde ud af at arbejde uden pisk og gulerod, men den nuværende mistænkeliggørelse og ringeagt er ikke motivationsfaktorer, når man i forvejen har en daglig slåskamp med dårligt helbred m.v.).

Lidt mere om tallene i den nye tilskudsordning:

- kompensationen for den manglende arbejdsevne vil falde markant (15-25 % og mere)

- kompensationen er en overførsels indkomst og vil blive reguleret efter pristalsindekst (jf. skatteformens ændringer på området), hvilket vil udhule tilskuddet ad åre

- jobfradrag vil blive reduceret (tilskud er overførselsindkomst, hvor jobfradrag ikke kan benyttes)

Udover disse reduktioner i indkomsten for en fleksjobber vil der også på andre områder omfattet af overenskomst og aflønninger ske en række forringelser. Blot for at nævne nogle:

- som konsekvens vil der kun blive optjent feriepenge af den arbejdsgiver udbetalte løn, hertil får fleksjobberen et kommunalt tillæg. Endnu en forringet indtægt og endnu en administrations opgave

- pensionsopsparing vil blive forringet (der er båndlagt 10 % af det kommunale bidrag til tvungen selvopsparing, men den er indeholdt i den reducerede dagpengesats)

Overenskomster er forskelligt indrettet, men de fleste har en »6 ferieuge« som vil volde problemer – på samme måde vil opsparing til søgne- og helligdage være reduceret for fleksjobberen, og sådan kunne vi så blive ved.

Hertil kommer de helt naturlige forringelse af overenskomstområderne (f.eks. kan man ikke blive omfattet af Funktionærlovens bestemmelser, hvis man har under 12 timer per uge), så alt i alt står fleksjobberne ringe i forholdet til overenskomsterne for deres arbejdsområder.

Jeg følte lige, at jeg ville bibringe et par detaljer til baggrunden for fleksjobordningen, så læserne er klædt lidt bedre på til debatten. Husk på: den næste der har brug for et fleksjob kan være dig eller en af dem du holder af, hvis uheldet er ude.

Claus Jansson

Østrøjel 12

2670 Greve og

Annette Rømer Andersen

Rønbjergparken 19

Rønbjerg

7800 Skive