Knæoperation gik godt
Torsdag d. 02-08-2012 kl. 11:24
Skive IKs forsvarsprofil, Christian Thyboe-Thomsen, blev som planlagt knæopereret sidst på eftermiddagen tirsdag på privathospitalet i Silkeborg, og under kirurg Søren Kjeldsens kyndige hænder blev det en smal sag at lave et menisk-indgreb.

- Det gik godt, og nu er det bare at vente. Kjeldsen sagde, at den forreste tredjedel af den udvendige menisk på højre knæ var læderet, og der er nu fjernet et stykke. Resten var i orden, han lavede lidt »pudseri«, men roste ellers mit knæ for at være fint og i orden, og jeg kan allerede så småt gå rundt, fortæller Thyboe-Thomsen, der netop er fyldt 25 år.

- Nu tager vor fysioterapeut over, og jeg forventer snart at kunne cykeltræne, og meldingen er, at jeg kan spille fodbold igen om halvanden måned, siger han.

- Hvis det kører planmæssigt, regner jeg med at tage med til Vejle som tilskuer på søndag, er slutmeldingen.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
Sport øvrigt:

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk